Mindful motion

Mindful motion – er der noget der hedder det?  Det er i hvert fald den form for motion, som jeg har gjort til min. Jeg har tidligere stæset afsted i høj fart på løbesko, på landevejscyklen, mountainbiken, i sportshallen, i fitnesscenteret. Ja, vel det kan også være sjovt, når der kommer rigtig meget fart på. Og jeg udelukker heller ikke, at jeg vil dyrke en af ovenstående discipliner i fremtiden i større eller mindre omfang. Men det bliver uden stæsen. Jeg har gjort op med min trang til at fare afsted, måle alting, presse mig selv lidt hårdere. Så når jeg motionerer i dag lader jeg mobiltelefon, diverse apps, skridttæller og pulsur blive hjemme. Jeg tager løbetøj og løbesko på og går – uden musik og uden andre mål end at gå og være. Det er så fantastisk befriende og opløftende. Jeg nyder det så meget og jeg smiler til folk, jeg kommer forbi og siger hej. Hvor langt jeg går eller hvor jeg går hen. Det bestemmer mine ben. Jeg tager bare et skridt af gangen i det tempo, som jeg finder rart. Det er sådan ca. 6 km. i timen i snit (ja, jeg har lige målt det et par gange. For nysgerrighedens skyld :-)) Og så går jeg ellers og lader tankerne flyde frit. Mit yndlingssted som jeg altid går omkring og nogen dage 2 gange ligger en spytklat fra mit hjem. Det er en skøn sø, som er fuld af liv og lige nu er der 7 svaner. To hanner, 1 hun og 4 store unger. Ungerne har jeg fulgt lige siden de kom til i foråret.

Sammen med sønnen og manden er det ofte cyklen, der kommer i brug og så cykler vi afsted på eventyr, som den 6-årige siger. Vi lader skæbnen og det næste sving bestemme om vi skal forbi den ene eller den anden legeplads eller måske vil cyklen helst på besøg hos mormor og morfar denne gang. (Vi er så heldige at mormor og morfar bor i samme by – 2,5 km fra os)

Jeg tror på, at min krop fortæller mig, hvad jeg har brug for. Derfor har jeg ikke længere brug for at tracke mine skridt eller poste på facebook, at jeg har været ude at løbe eller i fitnesscenter. Jeg ved, at min krop har godt af at gå og få frisk luft hver dag. Så det gør jeg i forskellige former – alt efter hvordan det passer ind. Det er med til at holde depressionen for døren og jeg kan tydeligt mærke, at det er angstdæmpende. Skal jeg til et socialt arrangement med mange mennesker eller lignende, der kan tricke min angst, så sørger jeg for at få gået en mindful tur inden. Det får mig ned i kroppen og væk fra frygten.

Hvorfor jeg går i bare tæer…

 

… Jeg ELSKER at gå i bare tæer – hele året. Ude og inde. Indenfor går jeg i bare tæer hele året rundt. Med undtagelse af meget kolde dage. Udenfor går jeg hver dag ud i haven med bare tæer, også selvom det er koldt, så er det måske bare et par sekunder. Jeg har ærligt altid tænkt, at det bare var en af mine små særheder 🙂 Men nu har jeg fundet ud af, at der findes en helt enkel forklaring. Jeg får en bedre jordforbindelse, som skaber ro i mit nervesystem og jeg masserer naturligt mine fødder. Altså lidt som akupressur eller zoneterapi. Det bedste er at gå udenfor og på ujævnt terræn. Sand og jord med småsten er genialt. Men alt har effekt. Så det er bare med at komme ud og lufte tæerne og mærke hvordan du naturligt og ganske gratis skaber mere balance i dit nervesystem 🙂

Vitamin- og mineraltilskud

Jeg tager flere tilskud af mineraler og vitaminer. Det er individuelt, hvad vi har brug for og hvornår, men en fast bestanddel, som jeg har taget i flere år for Colitis Ulcerosa er et vitamin/ mineral complex udviklet af lægen Even Marstrand. Even Marstrand havde selv Colitis Ulcerosa. Han lever ikke mere, men jeg talte med ham, da han levede. Dengang var han 93 og temmelig frisk. Han havde, som de fleste med Colitis Ulcerosa stødt på påstanden eller selv oplevet at rygning dæmper symptomerne for Colitis. Da rygning jo på mange andre måder er sundhedsskadelige gik han i gang med at undersøge præcis hvilke stoffer i cigaretterne, som hjalp. Han udviklede derefter sit vitamin/mineralcomplex, som blandt andet indeholder c-vitamin, kobber og titan. Han anbefalede mig at tage 3 stk. om dagen og 4 multivitamintabletter af Nettos den billigste. Det havde han selv gjort i over 20 år. Jeg konsulterede min egen læge, som bekræftede mig i at Even Marstrand kunne have fat i noget rigtig og at der ingen risiko var ved at tage 4 multivitaminer om dagen. Jeg anbefaler præparatet til alle med kronisk tarmbetændelse. Jeg er ikke helbredt af at tage disse tilskud – det er en mere kompleks problemstilling. I hvert fald i mit tilfælde. Men jeg synes, det er værd at prøve og ganske harmløst. Jeg tager i dag ingen medicin for Colitis og mit immunforsvar er stærkt. Så jeg fortsætter med at tage mine tilskud. Vil du vide mere om Even Marstrand vitamin/mineral complex, så kan du læse mere her. 

Sund i krop og sjæl

Sidst jeg skrev et blogindlæg var det sommerferie. Nu er sommeren gået på hæld og jeg hygger mig indenfor med stearinlys, mens jeg arbejder videre på at blive sund i krop og sjæl. Jeg er godt på vej. Kan du huske, at jeg fortalte om mit 3 måneders projekt med fuld fokus på mig og at jeg nu tog fat på 3 måneder mere med fokus på at få mere energi. Det skrev jeg om i dette indlæg http://sundikrop.dk/hvordan-bliver-jeg-glad-for-at-leve/ . Der er sket rigtig meget siden og jeg har netop meddelt sagsbehandler, at jeg er klar til at komme i gang med erhvervsrettede aktiviteter. Wuhuuu, det er fedt. Endelig – efter snart 2 års sygemelding og en daglig kamp for at overleve. Nu overlever jeg ikke kun – nu lever jeg også <3

En af mine projekter har været at komme afsted til en social aktivitet én gang om ugen med nye mennesker. Jeg valgte i foråret at melde mig til uddannelse som fysiurgisk massør på Dansk Akademi for Kropsterapi i Åbyhøj. Grundene til at det blev den aktivitet var mange.

  1. Jeg havde været til et åbent hus arrangement på akademiet og mødt en lang række af de behandlere, der er tilknyttet stedet og blev enormt inspireret i forhold til min egen rejse og heling.
  2. Jeg mødte en tidligere kollega, som har taget uddannelsen til kropsterapeut på akademiet og er meget begejstret og i dag er en dygtig behandler.
  3. Uddannelsen indeholder grundig teori om anatomi og fysiologi, som har gjort at jeg har fået en større forståelse for hvordan krop og psyke hænger sammen.
  4. Jeg elsker at bliver klogere og føler mig tryg i at tilegne mig viden.
  5. Et lille hold – altså ikke for mange mennesker at forholde sig til
  6. Uddannelsen indledes og afsluttes af Birthe Bugtrup, som er clairvoyant, healer og underviser i ny retning i livet. Hun har også undervejs hjulpet mig på vej. Blandt andet med at trække vejret helt ned i underlivet, hvor jeg ikke troede det var muligt.
  7. Uddannelse løb over 20 uger – torsdag aften. Langstrakt forløb gav mit hoved mulighed for at kunne følge med hele vejen. Aftenkursus var oplagt, da en af mine depressionssymptomer er aftenvånde. Altså at jeg mærker et energiløft om aftenen, når jeg er deprimeret.
  8. Gratis massage                                                                                                                                                                                                                                                                         Jeg startede på uddannelsen med det ene formål at overvinde min sociale angst, få gang i hjernecellerne igen, få mere energi, få masser af massage, lære at massere familie og venner. Eksamen havde jeg tænkt mig at springe over, da min eksamensangst og tro på egne kundskaber spændte ben for det. Da tiden nærmede sig eksamen, så fik jeg alligevel mod på at gå til eksamen. Så det gjorde jeg og tænk engang, jeg bestod og fik endda ros for min kunnen. Så nu kan jeg kalde mig fysiurgisk massør. Jeg har brugt den sidste tid på at overveje hvilke muligheder det giver mig i et fremtidigt arbejdsliv. Jeg har fået blod på tanden og kan mærke at det er den alternative behandlingsvej, jeg skal gå. Det giver mig så meget glæde og energi at hjælpe andre mennesker på den måde. Da jeg stadig er sygemeldt en tid endnu, så øver jeg mig på venner og familie uden betaling. Men jeg kan mærke, at jeg er ved at finde min rette hylde, hvor jeg kan have et godt liv med balance mellem arbejde og fritid. Tænk engang at jeg tidligere troede, at det var mit lod i livet at skulle kæmpe hver dag og være psykisk ustabil. Ja, jeg troede, at det bare var sådan at være mig. I dag – ja, i dag ved jeg, at det ikke behøver at være sådan. Det er måske den største erkendelse, jeg kommer til at gøre i dette liv.

Hvordan bliver jeg glad for at leve?

Er du ofte trist og modløs? Føles hverdagen tung og uendelig lang. Er alt i dit liv en kamp? Presser du dig selv unødigt hårdt for at leve op til andres og ikke mindst egne forventninger? Så har du sikkert stillet dig selv netop det spørgsmål: “Hvordan bliver jeg glad for at leve?”

Min erfaring er, at der ikke er én opskrift, der passer alle og derfor gør det vejen så meget mere udfordrende. Jeg har søgt og søgt under min sygemelding. Hvor kan jeg få den hjælp, jeg har behov for, hvem kan hjælpe mig, hvor skal jeg lægge min yderst sparsomme energi og hvor skal jeg lægge mine penge. Jeg har fået hjælp på psykiatrisk hospital. Først ved en dygtig psykolog på klinik for selvmordsforebyggelse og derefter på ambulatorium for Mani og Depression, hvor jeg har haft samtaler med en sygeplejerske og deltaget i en gruppeterapiforløb. Jeg vil sige det sådan, at de begge steder har været søde og rare. De har gerne villet hjælpe mig videre og jeg har været glad for deres støtte, men jeg må også erkende, at havde jeg ikke haft min stædighed til at finde andre veje og søge alternative behandlingsformer, ja, så var jeg på ingen måde nået der, hvor jeg er i dag. Der hvor jeg tror på, at jeg kan blive rask.

Det er netop derfor, at vi har brug for hinanden. Vi har brug for at tale højt og ærligt om psykisk sygdom eller blot vores psykiske udfordringer. Vi har brug for at spejle os i hinanden og blive inspireret til at gå andre veje. Vi er dem, der er bedst til at helbrede os selv. Der skal andet end medicin og lidt snak til. Der skal handling til og lige præcis handling, strukturering og overblik har været en kæmpe udfordring med en svær depression og angst. Derfor startede jeg langsomt med sund kost og frisk luft. Med tiden har jeg kunnet lytte til podcast om mental sundhed og efterhånden er jeg nu i stand til at læse bøger igen. I maj måned var jeg klar til at rykke på min viden og sætte et 3-måneders ego-projekt i værk. Dette tiltag skrev jeg om i dette blogindlæg, om min afsked med den pæne pige.  Jeg kan sige så meget, at jeg ikke har savnet hende 🙂

Hvordan er det så gået med mit projekt? Jeg er glad. Glad og forhåbningsfuld. Fremtiden ligger derude og ser lys ud og jeg er her lige nu og nyder livet og jeg er netop blevet afsluttet på psykiatrisk hospital med den besked, at jeg ikke må gå i gang med arbejde de næste 3 måneder, men skal bruge tiden på at opbygge min energi. Det er fantastisk og jeg må sige, at min plan er gået over al forventning. To af de mest betydningsfulde tiltag er løbetræning og et kropsterapiforløb.

De første 6 uger løb jeg efter en plan, der hedder fra 0-5km på 12 uger. Efter 6 uge fik jeg et dyk og har valgt at jeg lige nu går, cykler og løber, når det falder mig naturligt og det gør det heldigvis oftere og oftere. Men programmet har været super godt. Jeg har fået meget mere energi og genopbygget noget muskelstyrke. Så måske tager jeg hele programmet på et andet tidspunkt. Det er meget vigtigt for mig, at jeg ikke presser mig selv. Jeg skal nyde og være lige her i nuet.

Jeg tog også kontakt til en kropsterapeut, Sylwia, da jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at komme væk fra mit hoved og alt mit tankemylder og ned i kroppen. Det har været den største gave, jeg har kunnet give mig selv. Jeg har valgt at komme en gang om ugen og fortsætter her efter sommerferien så længe, det giver mening. Hun har givet mig fysiurgisk massage, øreakupunktur, bindevævsmassage og kranie-sakralterapi. Hver gang med udgangspunkt i der, hvor jeg er lige nu. Hun har så mange redskaber i rygsækken, at hun kan tilrettelægge præcis den behandling, som passer til mig. Hun har løsnet op for gamle spændinger og jeg har for første gang siden barns ben oplevet, hvordan det er at trække vejret heeeeelt ned i underlivet. Det er en fantastisk følelse. Og nu trækker jeg bare vejret helt naturligt uden at tænke over det. Det er faktisk lidt en flyvende fornemmelse i kroppen. Sådan en følelse af at sprede armene ud og bare være.

Hvad gør du, for at være glad for dit liv?

Zofiaskolen – hvor livsduelighed og faglighed går hånd i hånd

Vores søn bliver 6 år til juni og skal begynde i skole efter sommerferien. Dette skift har ikke været helt uden bekymringer. Han er en kreativ og musisk sjæl med et godt hoved, men han er også særligt sensitiv og trives dermed ikke i store forsamlinger og ved megen larm, dårlig stemning og konflikter. Og med egen erfaring fra folkeskolen, som elev og senere lærer, ja, så er det nærmest umuligt at undgå massiv overstimulering med de mange elever generelt og de mange elever i hver klasse. Med den nye folkeskolereform er lærerne endvidere blevet endnu mere pressede og har dermed endnu mindre tid og overskud til den enkelte.

Så som sendt fra himlen hørte vi en dag i april måned om en ny friskole, der starter op til august her i Malling. Til informationsmøde i maj gik der ikke mere end 5 min. før jeg fik gåsehud. Da Marie Lauridsen, folkeskolelærer ansat i Aarhus kommune og en af ideudviklerne til denne nye skole, begyndte at tale var det ligesom at høre mine egne tanker om den gode skole. Den skole som jeg som folkeskolelærer ønskede at skabe, men ikke formåede, da folkeskolen er en supertanker af bureaukrati. Der er meget langt fra ide til ændring. På Zofiaskolen er der rig mulighed for at leve drømmene ud. En af visionerne for skolen er at vi skal fejre vores fejl, for det er dem, vi lærer og vokser af. Væk med fejlfindertraditionen og ind med fokus på den enkelte elevs styrker.

Zofiaskolens vision er at være med til at forme succesfulde børn – både personligt, fagligt og socialt. Skoledagen bliver indrettet med fokus på bevægelse, således at dagen starter med meditation, yoga, sang og lignende. Bordene er i forskellige højder, så eleverne alt efter arbejdsopgaverne kan enten stå eller sidde. Undervisningen tilrettelægges således at den i højere grad er projektorienteret. Læreren bliver dermed mere vejleder og inspirator end foredragsholder. Børnene kommer til at opleve en større sammenhæng i undervisningen, da dagen ikke brydes op af mange skift fra fag til fag. De får tid til at fordybe sig i fx matematik hele dagen eller hele ugen, eller oplever at fagene bruges i sammenhæng til at løse en opgave. Bevægelse tænkes ind hele dagen og er ikke afgrænset til idrætstimen. Samtidig er der fokus på kost og visionen er at etablere en madordning med en tilknyttet kok, som på skift har elever med til at forberede skolemaden. Dette er blot nogle af visionerne og tiltagene. Du kan læse mere på zofiaskolen.dk.

Jeg sidder tilbage med armene over hovedet og jubler over Zofiaskolens ildsjæle og engagerede lærere. Det der for mig udløser den største begejstring er skolens vedholdende fokus på at eleverne skal opbygge selvværd, skabe et liv i balance og bevare glæden og begejstringen ved at lære. Med højt selvværd, et liv i balance og en glæde ved at lære har disse børn de bedste forudsætninger for at skabe det liv, de ønsker.

Jeg er stolt og beæret over at være med fra start på dette projekt. Stedet summer af pionerånd, engagement og en enorm vilje til at ville gøre en forskel. Så kom endelig og vær med. Vi har plads til flere, som ønsker et andet skoletilbud for deres børn.

Der er åbent hus denne weekend. Søndag d. 31.maj kl. 13-15. Zofiaskolen, Starupvej 9B, 8340 Malling. Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag.

Afsked med den pæne pige

Jeg er vred. Helt ned i maven vred. Og jeg hilser vreden velkommen. Man kan godt sige, at jeg har ventet på den. Den vrede der får mig til at tage det næste store skridt. Det næste “point-of-no-return”. Den vrede der får mig til at tænke og føle “fandme om det skal være sådan” og så virkelig sætte al energi ind på at ændre virkeligheden. Jeg har længe været ked af det, sorgfuld og deprimeret. Jeg kender det. Det er på en mærkelig måde trygt. At lade sig falde ind i depressionen og trække sig fra verden. Den verden der hele mit liv har stillet alt for store forventninger til mig. Jeg er ikke længere deprimeret. Jeg har eftervirkninger af depressionen, som blandt andet betyder, at min energi stadig er lav og min huske- og planlægningsfunktion ikke er helt i hopla. Men lysten til livet – den blomstrer. Og nu er vreden kommet og med den er min viljestyrke i den grad sat i kraft. Kender du mig godt ved du, at jeg har en enorm viljestyrke. Det er den jeg mærker nu. Det er fantastisk og betyder at jeg har sat gang i en 3 måneders plan. Maj, juni og juli lægger jeg al min energi i projekt mig. Målet er klart. Jeg vil være rask. Livet venter på mig. Jeg vil i den kommende tid skrive om de tiltag, jeg har sat gang i. Det første tiltag får I her.

Min bedstemor blev de sidste leveår meget åbenmundet. Vi kaldte hende “Bedste uden filter”. Det var så hjertelig befriende. Vi fik råt for usødet hendes mening. Jeg har længe drømt om at blive en ældre dame, så jeg også kan sige det, jeg mener. Jeg har derfor besluttet mig for at jeg indvendig er 70 og det nu er tilladt at sige min mening – råt for usødet. Måske knap så filterløs som Bedste, men med klart større masker i filteret end hidtil. Så farvel til frk. Perfekt. Ud med den pæne pige. Hun har for længst udspillet sin rolle.  Jeg har parkeret hende i fortiden og har valgt at fra nu af forsøger jeg ikke at leve op til andres forventninger. Jeg gør, hvad jeg har lyst til. Jeg gør, hvad der er bedst for mit, min mand og min søns fysiske og psykiske helbred. Bum. Skal og burde er blevet smidt på porten. Jeg er klar over, at jeg muligvis kommer til at træde nogen over tæerne på vejen, men det må være prisen. Jeg har siden, jeg var 5 år sat egne behov til side og kæmpet for at stille alle andre tilfreds og jeg bliver syg af det. Syg af altid at forsøge at undgå konflikt og uenighed. Syg af konstant at forsøge at leve op til alle andres forventninger. Nu er det mavefornemmelsen og intuitionen, der får lov at folde sig ud og guide mig på vej. Jeg kan mærke, at der er en større mening med mit liv. Jeg har store drømme og jeg har tænkt mig at følge dem. Så følg med på min videre rejse. Jeg er nået til næste platform.

Egenomsorg 2

Når man som jeg har været ramt af depression det meste af livet, både de lettere og de svære af slagsen, så er det nemmeste i hele verden at lade sig opsuge af de depressive tanker. Det er velkendt, det er trygt, det er det kroppen kender allerbedst. For at træde ud af depressionsmøllen er det særdeles vigtigt at være opmærksom på de spæde tegn på overbelastning. Når mennesker er overbelastede, så tager rutiner og gamle velkendte programmer over. For mig sætter en overbelastning gang i den negative nedadgående spiral mod depressionen og angstens dyb. Fanger jeg tegnene i god tid, så kan jeg gelejde mig selv forholdsvist nemt og hurtigt på rette spor. Ignorerer jeg signalerne i længere tid,  ja, så ryger jeg direkte ud over kanten og så bliver kampen hård og slidsom.

Så første skridt er at identificere mine første spæde tegn på overbelastning. For mig viser det sig som irritabilitet. Jeg bliver kort for hovedet, kan ikke overskue noget som helst og har svært ved at være i min krop. Andre tegn er øget angst, tankemylder, øget søvnbehov og social tilbagetrækning.

Jeg har følgende liste over mulige egenomsorgstiltag, som jeg kan iværksætte. Listen har jeg liggende i mit natbord, så jeg altid ved, hvor den er. Jeg er nemlig ikke altid i stand til at mærke, hvad der er godt for mig, når jeg bliver overbelastet. Så er det bare at finde listen frem og vælge.

  • Gå en tur
  • Sidde i haven (hvis det er koldt – så tager jeg jakke og dyne med)
  • Sige følgende mantra til mig selv “Alt er såre godt”, “Jeg er god nok” og “Jeg er værd at elske”
  • Afspændingsøvelser – trække vejret heeeelt ned i maven
  • Tænde et stearinlys eller brændeovnen
  • Være kreativ: Tegne, male, strikke, hækle, sy mm.
  • Varmt karbad eller fodbad
  • Lytte til lydbøger på netlydbog.dk eller Mofibo
  • Lytte til podcast – mine foretrukne er Claircast m/ Jette Harthimmer, Mads&Monopolet og Zornigs Zone/ med Lisbeth Zornig Andersen.
  • Visualisere det liv jeg ønsker at leve
  • Plukke blomster i haven/ grøftekanten eller købe en buket blomster
  • Lytte til afslappende musik
  • Synge
  • Lave madplan og ugeplan og på den måde minimere stress og tankemylder
  • Løse Sudoko
  • Læse
  • Spise bær, mørk chokolade og nødder

Hvad gør du for at yde egenomsorg?

Egenomsorg

Det er for nyligt gået op for mig, at jeg aldrig rigtig har forstået ordet egenomsorg. Min praktiserende læge, som har kendt mig siden jeg lå i min mors mave, har hele mit liv sagt til mig, at jeg skal huske at yde egenomsorg. Ja, selvfølgelig har jeg tænkt. Jeg passer da på mig selv. Det viser sig i bagklogskabens klarsyn, at jeg overhovedet ikke har ydet egenomsorg i tilstrækkelig grad. Jeg har levet mit liv ovre i andre mennesker. Jeg var klar over, at jeg var mærkelig og denne side af mig selv skulle for alt i verden pakkes langt væk. Jeg overkompenserede for mine mangler og fejl ved at blive “Little miss perfect”. En model af mig selv, hvor ingen nogensinde måtte kunne sætte en finger på min opførsel. Jeg skulle altid opføre mig korrekt og være den omsorgsfulde og givende. Ellers var der jo ikke nogen, der ville elske mig eller end holde af mig. Jeg åd mig selv op. Jeg blev tilskuer til mit eget liv og ikke mindst andres. Jeg turde ikke sige min mening af frygt for at blive modsagt, udstødt, mobbet. Jeg var hyper opmærksom på, hvordan andre opførte sig, hvad de sagde, hvordan de sagde det, hvad de mon tænkte om mig. Et energikrævende arbejde der gjorde mig mere og mere angst for andre mennesker. Gjorde mig mere og mere deprimeret. Fra jeg var 13 år ønskede jeg bare at forsvinde med tapetet. Jeg spiste meget lidt, blev ramt af gentagne vira og forkølelser og fandt oftere og oftere mig selv gemt væk i egne mørke tanker på mit værelse eller i den lokale skov, hvor jeg græd og råbte på hjælp. Et depressivt mønster, jeg har trukket med mig gennem mit liv. Jeg kan faktisk ikke huske, at jeg ikke har været deprimeret i en eller anden grad. Det er blevet en del af min personlighed.

På min nuværende rejse mod at blive sund og rask er en af mine udfordringer, at jeg ikke rigtig ved, hvordan det er at være mig uden at være deprimeret og angst for andre mennesker. Jeg er i gang med at definere mig selv på ny. Et skridt af gangen. En gang i mellem træder skridtene baglæns i stedet for fremad. Det er mine gamle mønstre, der sætter ind. Det er så nemt og på en mærkelig måde så trygt at vende tilbage til de gamle mønstre. Det der gang på gang holder mig tilbage fra at gå dybere ind i depressionen er, at jeg for første gang i mit liv har fået et håb om, at jeg kan få et godt liv. Et liv hvor jeg kan være glad og let det meste af tiden. Tænk sig hvilken lykke, hvilken befrielse. Det er der, jeg vil hen.

Jeg oplever små glimt af dette liv. Den anden dag havde jeg fødselsdag. En dag der for mig har været forbundet med masser af anstrengelser for at glæde andre. I år var det anderledes. Tænk engang jeg nød min egen fødselsdag. Jeg var nærmest euforisk om aftenen. Tænk sig at holde fødselsdag på denne måde. Med kærlighed, solskin og ro i sindet. En grundpille i denne rejse er mit fokus på egenomsorg og min forståelse af hvad egenomsorg er for mig. I morgen vil jeg poste et indlæg om de første tegn, jeg oplever på at jeg er overbelastet og en liste over de muligheder for egenomsorg, jeg griber til.

Selvhelbredelse

Selvhelbredelse. Helbred dig selv. Min hjerne har stadig svært ved helt at tro på, at jeg kan helbrede mig selv. Projektet er dog sat i søen og jeg begiver mig ud på åben sø med små tag fremad og et tilbage. Jeg har ikke helt lært at ro endnu. Men det skal nok komme. Jeg kan mærke det. Et tag af gangen. Med min nye indsigt og tro på, at jeg kan helbrede mig selv møder jeg konstant bekræftelser på, at det er sandt. Det er lidt ligesom, hvis du virkelig gerne vil være gravid. Det eneste du lægger mærke til er alle de gravide maver og barnevognene. De er alle steder. Det er altså ikke fordi, der er kommet flere gravide maver eller barnevogne. Forskellen er at din opmærksomhed er rettet mod det. Min opmærksomhed er i den grad rettet mod at helbrede mig selv. Jeg vil det så meget. Jeg har drømme, store drømme, små drømme for fremtiden, for livet, for min lille familie. Så ja, jeg støder konstant på bekræftelser på, at jeg kan helbrede mig selv. Den seneste kom i morges, da jeg på min facebookprofil fik en opdatering fra Jette Harthimmer. Hun genpostede et blogindlæg, som hun skrev i 2013 og som jeg ikke før har læst. “Har du talt med dine celler? Din krop kan helbrede sig selv.” , hedder det. Yes, tænkte jeg, lige en motivationsbooster fra morgenstunden.

Jette Harthimmer bekræfter mig i min viden om celler og epigenitik, som jeg har skrevet om her og her.

Vi har 100 billioner celler i kroppen. Hver eneste af de celler indeholder ALT. De er hver især i stand til at varetage min krops funktioner samt opretholde sit eget liv. Ja, cellerne er endda i stand til at kommunikere med hinanden og samle sig i store samfund (det vi kalder væv eller den endnu større organisation; organer) og samarbejde upåklageligt om en given opgave, fx at trække vejret for dig. De er jo helt vidunderlige, imponerende og fascinerende sådanne celler.

Disse celler lever i det miljø, som du skaber for dem. Det er altså dig, der sætter rammerne for hvor godt, dine celler trives. Giver du dem den gode ernæring, tænker du positive tanker, får du frisk luft og rørt musklerne, trækker du vejret helt ned i maven og er du afslappet og i balance, ja så skaber du det bedste miljø for dine celler og de bedste arbejdsbetingelser.

Jeg tænker på mine celler, som små individer, som jeg har ansvaret for. Det kan godt være, at jeg kan være virkelig hård ved mig selv. Banke mig selv oven i hovedet med min egen utilstrækkelighed. Men når jeg så kommer til at tænke på, at det ikke bare er mig, jeg tæsker løs på, men også alle de små uskyldige celler. Ja, så er det altså nemmere for mig, flinkeskolepigen, at tale pænt til mig selv og behandle min krop sundt. Det er som om, at det der med at tale pænt til andre og behandle andre med respekt er meget nemmere. Og ja, strategien virker for mig og på den måde er det jo ren win-win 🙂

Vidste du i øvrigt at 98 % af dine celler udskiftes eller fornys på 1 år. Jeg vidste det ikke, før jeg læste Jette Harthimmers blogindlæg i morges. Det giver jo et helt andet perspektiv. 1 år. Tænk engang hvilke muligheder, det giver. Det motiverer mig endnu mere til at skabe et sundt og smukt miljø for mine celler. Tænk sig engang, hvad det ikke kan udvikle sig til. Jeg bliver sådan en flyvende, veltrænet superwoman om et år. Der er selvfølgelig bare lige den hage, at jeg ikke styrer det hele 100%. Der er jo min underbevidsthed, som styrer 95% af mine tanker. I min underbevidsthed ligger nogle gamle, grimme og destruktive programmer, som jeg stædigt forsøger at ændre. Det gøres ikke på et år. Så den flyvende, superveltrænede superwoman må I vente lidt med at få at se. Måske bliver jeg en flyvende farmor engang 🙂

Her til sidst smider jeg lige Jette Harthimmers gode råd om sund livsstil, som hun har fra læge Claus Hancke (og mine egne bemærkninger i parentes):

* Væk med tobakken. (tjek – har aldrig været ryger)
* Gå en tur hver dag. (næsten tjek)
* Hold din ungdomsvægt. (tjek)
* Drik 2 liter vand / te dagligt. (hmm… den kan jeg godt gøre bedre)
* Spis 1/2 – 1 kg frugt og grønt. (næsten tjek)
* Nedsæt sukkerforbruget.(tjek)
* Ingen margarine, chips eller pommes fritter.(tjek)
* Brug smør og olivenolie.(tjek)
* Undgå industrimad.(tjek)
* Spis gerne æg.(tjek)
* Køb økologisk.(næsten tjek – vil gerne købe endnu mere)
* Højst 2 genstande dagligt.(tjek – drikker aldrig alkohol)
* Tag et ordentligt tilskud af bioantioxidanter med selen, folinsyre, vitamin C, D, E samt fiskeolie.(tjek)